top of page

Fysioterapi med helhedsfokus
Klostervej, Odense C

En hyggelig klinik

På Klostervej finder du dygtige, autoriserede fysioterapeuter. Det er også på klostervej, at du kan blive undersøgt og behandlet ud fra et helhedsfokus af en autoriseret fysioterapeut, der også er 3. års osteopatstuderende. 

For at give dig den bedste behandling, er det vigtigt at du kan slappe af og føle dig velkommen. Derfor har vi indrettet klinikken så den er både hyggelig og imødekommende. Du kan i venteværelset blandt andet finde både Nespresso kaffe, løsblade te og varm kakao. Og så behøver du ikke medbringe lagen eller håndklæde. Det har vi til dig. Så skal du ikke tænke på det, når du skal en tur op og slendre i gågaden bagefter. 

God for dig, god for naturen

Det skal være godt for dig, men det skal også være godt for miljøet. Derfor er vi også stolte af at måtte bruge Miljøvenlig Kliniks logo. Det fortæller, at vi gør alt vi kan, for at minimere vores mængde af affald og passe bedst muligt på vores fælles hjem. Vi bruger bl.a. ikke papirservietter, men små, personlige håndklæder. Vi sorterer både dit og vores affald. Når corona tillader det, tilbydes du et glas og ikke et papkrus vand. Vi vil nemlig gerne både gøre det lækkert for dig og godt for miljøet. 

miljøvenlig.png

Parkering

Lige i  nærheden

Du finder parkering mange steder tæt på klinikken. Vi har samlet en oversigt over de forskellige pladser på kortet herunder. 

2 min. væk

Gode parkeringspladser, hvor man stort set altid kan finde en plads, finder du bag Toldkammeret eller i Klostervejens parkeringshus. 

Gratis parkering

Du finder gratis parkeringspladser ved Føtex, Vesterbro. Herfra er der 10 minutters gang til klinikken. 

Parkering nær
Klostervej

Her kan du se de anbefalede parkeringsmuligheder i nærheden. De røde markeringer er de anbefalede pladser i umiddelbar nærhed af klinikken. klik på markeringerne for udførlig beskrivelse og vejvisning. Vi anbefaler at betale med parkerings app, da det som oftest er nemmest og parkeringsperioden kan justeres. Vi bestræber os dog altid på ikke at blive forsinkede, så det gør ud over din parkering! 

Cykelparkering

Kommer du på cykel, er du selvfølgelig velkommen til at stille din cykel foran vinduerne. Selv om der står "cykler fjernes uden ansvar", skal vi nok lade den stå. :-)

Personale på Klostervej

Fysioterapeut-og-osteopat-studerende-Karen-Louise-Odense-fys.jpg

Karen Louise

Fysioterapeut
3. års osteopatstuderende 

Jeg hedder Karen Louise Frøstrup Elmelund. Jeg er autoriseret fysioterapeut, har mere end 17 års klinikerfaring og er indehaver af Odense Fys.

Jeg er desuden 3. års osteopatstuderende på European School of Osteopathy, ESO. Det er en 4 årig uddannelse, der kræver at man i forvejen er autoriseret sundhedsfaglig. Vi modtager undervisning 3 dage om måned og kommer på 10 dages kursus i England hver sommer. Al undervisning bliver derfor integreret i min daglige behandling, og man vil hos mig blive mødt med et helhedsfokus på kroppen, for at du får den mest optimale behandling. 

Jeg vægter det personlige møde med patienten meget højt og elsker at lære mine patienter at kende. Derfor vil du hos mig altid få en meget personlig og nærværende behandling.

Janne

Autoriseret fysioterapeut
3. års osteopatstuderende

Mit navn er Janne Holm, og jeg har praktiseret i klinik siden 2010, hvor jeg blev autoriseret fysioterapeut. 

Jeg har som fysioterapeut altid været nysgerrig på, hvilke sammenhænge i kroppen, der kan ligge bag smerter og problematikker. Jeg er derfor startet på Osteopatstudiet i 2021 og nyder at kigge på kroppen som en helhed og arbejde i dybden med kroppens forskellige systemer for at finde årsagen bag problematikken. 

Jeg behandler alle problematikker, men har en særlig interesse for inflammatoriske tilstande, fordøjelsesproblematikker, arvæv, hormonelle ubalancer og følger af hjernerystelser og stress. 

Jeg bestræber mig altid på at møde dig med respekt og forståelse for din situation. Jeg har en meget positiv tilgang og ser det som min fornemste opgave at finde frem til holdbare løsninger for lige præcis dig.  

Jeg har en stor trang til at forstå, hvordan kroppen hænger sammen, og hvad der kan begrænse den i sin evne til at hele og komme sig. Jeg har derfor suppleret min manuelle værktøjskasse med kurser indenfor kost og mikronæringsstoffer med base i Functional Medicine. En tilgang, som matcher godt med den osteopatiske tankegang, da man igennem naturlig vej forsøger at genoprette balancen i kroppen. Og ofte kan simple justeringer give store effekter, hvis blot det er det rigtige, man får justeret på. 

Jeg laver kost- og mikronæringsterapi som et supplement til manuelle behandlingsforløb for dig, der har langvarige eller komplicerede problematikker. Men kost- og mikronæringsterapi kan også bookes som selvstændige forløb. 

Læs mere om kost og ernæring her.

Janne osteopat studerende.jpg
Billede på vej.png

Maria

Sekretær

Jeg hedder Maria Frederiksen og er ansat som sekretær hos Odense Fys. Jeg styrer både klinikken på Klostervej og Hunderupvej. Jeg er dog fysisk at finde på Klostervej, hvor jeg tager imod dig følgende dage:

Mandag Kl. 10 -14

Tirsdag Kl. 10 -14

Torsdag Kl. 10-14

Fredag kl. 10-13

Jeg kommer fra en stilling som bogholderiassistent i et større rengøringsfirma, og kan godt lide den daglige kontakt med patienterne i klinikken og på telefonen.

Kontakt

Maria er klar ved telefonen 

Mandag Kl. 10 - 14

Tirsdag Kl. 10 - 12

Onsdag kl. 10 - 12

Torsdag Kl. 10 -14

Fredag kl. 10 -13

Skal du have fat i os uden for disse tider, kan du altid sende os en SMS eller mail. Så svarer vi, så hurtigt vi kan. Ønsker du svar hurtigst muligt anbefaler vi, at du sender en SMS. Mail bliver besvaret af Maria inden for ovenstående tidsrum. 

tlf. 25 50 20 22

kontakt@odensefys.dk

Vores online booking kan du benytte dig af alle døgnets 24 timer.

Odense Fys

Klostervej 21, 5000 Odense C

GDPR og din sikkerhed

Lige som vi bekymrer os om dit helbred, bekymrer vi os om dine datas sikkerhed. Vi følger naturligvis persondataloven, samtidig med at vi følger sundhedslovens regler om opbevaring af sundhedsdata. Det betyder bla. at du naturligvis kan bede om at få slettet dine data, men at vi er nødt til at opbevare dine oplysninger i mindst 5 år. 

Vil du vide mere om vores opbevaring af dine data og håndteringen af disse,

kan du hente vores fil om GDPR håndtering herunder.

bottom of page