Tlf./SMS 25502022
Om Odense Fys
Hyggelige klinikker
For at give dig den bedste behandling, er det vigtigt at du kan slappe af og føle dig velkommen. Derfor har vi indrettet klinikkerne så de er både hyggelig og imødekommende. Du kan, under normale omstændigheder, i venteværelset blandt andet finde både Nespresso kaffe, løsblade te, varm kakao og lidt sødt til ganen. Og så behøver du ikke huske at medbringe lagen eller håndklæde. Det har vi til dig.










Miljøvenlig klinik
Det skal være godt for dig, men det skal også være godt for miljøet. Derfor er vi også stolte af at måtte bruge Miljøvenlig Kliniks logo. Det fortæller, at vi gør alt vi kan, for at minimere vores mængde af affald og passe bedst muligt på vores fælles hjem.











2 Klinikker
Odense Fys har 2 små, hyggelige klinikker. En på Klostervej 21, 5000 Odense C og en på Hunderupvej 116, 5230 Odense M.
Du finder fysioterapeut og osteopatstuderende, Karen Louise Elmelund og Kevin Jakobsen på Klostervej og Fysioterapeut Lasse Lundbech på Hunderupvej.
Læs mere om klinikkerne, parkering og mere via knapperne herunder.
Personale

Karen Louise
Osteopat studerende
Autoriseret Fysioterapeut
Praktiserer på Klostervej
Jeg hedder Karen Louise Frøstrup Elmelund. Jeg er fysioterapeut, har mere end 14 års klinikerfaring og er indehaver af Odense Fys.
Jeg læser til osteopat på European School of Osteopathy, ESO. Det er en 4 årig uddannelse, der kræver at man i forvejen er autoriseret sundhedsfaglig. Vi modtager undervisning 3 dage om måned og kommer på 10 dages kursus i England hver sommer. Al undervisning bliver derfor integreret i min daglige behandling, og man vil hos mig blive mødt både af fysioterapeuten og osteopaten, for at du får den mest optimale behandling.
Jeg vægter det personlige møde med patienten meget højt og elsker at lære mine patienter at kende. Derfor vil du hos mig altid få en meget personlig og nærværende behandling.
Jeg elsker at arbejde med mine hænder og tilbyder derfor også helt almindelige massager.
Af manuelle teknikker holder jeg meget af at bruge visceral mobilisering, Mulligan og McKenzie.
Ud over fysioterapi har jeg også læst 3½ år til kiropraktor i forrige årtusinde, men bruger kun den teoretiske del af uddannelsen.
Lasse
Autoriseret Fysioterapeut
Praktiserer på Hunderupvej
Jeg hedder Lasse Lundbech. Jeg er 29 år, og det at kunne hjælpe andre er én af de mange ting, der motiverer mig.
Det har altid faldet mig helt naturligt at have kontakt til og hjælpe andre mennesker, om det her er med træning,
rådgivning eller fysioterapi.
Jeg har en pædagogisk baggrund, samt certificeret
personlig træner, som gør, jeg ikke kun har fokus
på ét aspekt af behandlingen, men vægter det
gode møde mellem mennesker højt.
Mit fokus er hvordan kroppen bevæger sig og
reagerer, og her finde den bedste løsning på de problemstillinger, dette kan give.


Kevin
Osteopat studerende
Autoriseret Fysioterapeut
Praktiserer på Klostervej
Jeg hedder Kevin Jakobsen. Jeg er uddannet fysioterapeut, og i gang med at uddanne mig til osteopat hos European School of Osteopathy, ligesom Karen Louise.
Det gode ved uddannelsen til osteopat er at undervisningen er direkte anvendelig i praksis. Hver gang jeg har været på seminar, har jeg ny viden og teknikker med mig hjem, der kan anvendes med det samme.
Desuden tiltaler det brede, holistiske syn på den menneskelige krop mig meget. Jeg elsker nørderiet i at forstå de mange sammenhænge der er i vores kroppe.
Jeg brænder for behandlerfaget, og jeg har vidst, jeg skulle været behandler, lige siden min ”spæde” start på fysioterapi studiet.
Det at hjælpe mennesker til en hverdag med øget livskvalitet, mindsket smerte, eller bare forklaring på hvad der forgår i kroppen, giver mig personligt en kæmpe glæde.
Du vil altid blive mødt i øjenhøjde og med respekt. Jeg vægter nemlig relationen til patienten utrolig højt, da dette danner grundlag for en god og effektiv behandling.
Carl
Fysioterapeut studerende
Jeg hedder Carl Johan Feldskov og er fysioterapeutstuderende på UCL i Odense.
Det er vigtigt for mig at have faget i hænderne, og derfor tilbyder jeg massage hos Odense Fys til en god pris. Jeg ser en tydelig sammenhæng mellem krop og psyke, eksempelvis kan smerter og spændinger i kroppen have rod i en travl hverdag, sorger eller bekymringer.
I min behandling møder jeg dig der, hvor du er, og jeg tilrettelægger min behandling efter dine behov og ønsker.
Du kan booke en tid hos mig tirsdag og torsdag aften samt hver anden lørdag på Klostervej. Bestilling skal foretages telefonisk til 25 50 20 22 og kan ikke bestilles online.


Maria
Sekretær
Jeg hedder Maria Frederiksen og er ansat som sekretær hos Odense Fys. Jeg styrer både klinikken på Klostervej og Hunderupvej. Jeg er dog fysisk at finde på Klostervej, hvor jeg tager imod dig følgende dage:
Mandag Kl. 10 -14
Tirsdag Kl. 10 -14
Torsdag Kl. 10-14
Fredag kl. 10-13
Jeg kommer fra en stilling som bogholderiassistent i et større rengøringsfirma, og kan godt lide den daglige kontakt med patienterne i klinikken og på telefonen.
GDPR og din sikkerhed
Lige som vi bekymrer os om dit helbred, bekymrer vi os om dine datas sikkerhed. Vi følger naturligvis persondataloven, samtidig med at vi følger sundhedslovens regler om opbevaring af sundhedsdata. Det betyder bla. at du naturligvis kan bede om at få slettet dine data, men at vi er nødt til at opbevare dine oplysninger i mindst 5 år.
Vil du vide mere om vores opbevaring af dine data og håndteringen af disse,
kan du hente vores fil om GDPR håndtering herunder.

Kontakt
Maria er klar ved telefonen
Mandag Kl. 10 -14
Tirsdag Kl. 10 -14
Torsdag Kl. 10-14
Fredag kl. 10-13.
Skal du have fat i os uden for disse tider, kan du altid sende os en SMS eller mail. Så svarer vi, så hurtigt vi kan. Ønsker du svar hurtigst muligt anbefaler vi, at du sender en SMS. Mail bliver besvaret af Maria inden for ovenstående tidsrum.
tlf. 25 50 20 22
Vores online booking kan du benytte dig af alle døgnets 24 timer.
Odense Fys
Klostervej 21, 5000 Odense C
Historien bag Odense Fys
Odense Fys blev startet i 2016 som FysOrdning Fyn af Karen Louise Elmelund. Ideen var, at behandling skulle være let tilgængelig, ved at fysioterapeuten kom ud på virksomheder og behandlede medarbejderne. Således kunne man undgå, at der gik for lang tid, inden der blev taget hånd om problemerne, og man blev behandlet inden tilstanden blev kroniske.
Det blev dog hurtigt klart, at virksomhedsordninger ikke var tilstrækkeligt, og "by public demand" blev der åbnet en lille klinik på Klostervej i Odense. Nu var der åbnet for at "almindelige" patienter også havde adgang til behandling. Efter et par år blev pladsen på Klostervej for trang til 2 terapeuter. Desværre var det ikke muligt at udvide klinikken, og da vi meget nødig vil flytte fra Klostervej, måtte vi tænke i andre baner. Da muligheden for at åbne en klinik på Hunderupvej, slog vi til og udvidede derfor til 2 klinikker.
Nu er næste skridt i Odense Fys' historie at udvide med osteopati. Karen Louise er i gang med den 4 årige uddannelse til autoriseret osteopat ved Europeas School og Osteopathy og tænker derfor denne behandlingsform ind i son daglige fysioterapeutiske behandling. Kender du ikke til osteopati eller hvornår det er en relevant behandlingform, kan du læse mere om osteopati.