top of page

Kostvejledning

Fresh Ingredients

Kost og mikroernæring

Din krop og kvaliteten af dens forskellige funktioner afhænger fuldstændig af, hvad du spiser, og derfor kan du igennem kosten påvirke din krop i en positiv retning. Din kost påvirker alt fra graden af betændelse i kroppen, bakteriesammensætningen i dine tarme, dit mentale overskud, dit humør, og hvor længe du er om at hele op efter en skade. Vores mad indeholder de byggesten, som vores krop hele tiden skal bruge for at reparere eller gendanne celler. Kan du forestille dig, hvordan et hus ville ende med at se ud, hvis du kun havde de dårligste materialer til rådighed til at bygge det af? Eller hvis du ligefrem manglede materialer? I kroppens- og fødevarernes verden svarer det til at genopbygge kroppens celler på mad af dårlig kvalitet og uden de vigtige vitaminer og mineraler. 

Kost og kroppens funktioner

Du kan også spise fornuftig mad hver dag, men stadig lide af næringsmangel og dermed byggesten til dit hus, hvis de processer der skal hjælpe dig med at optage næringsstofferne i din krop, ikke fungerer optimalt. Det svarer til at din leverandør af byggematerialer til dit hus møder op, men ikke kan få læsset sit materiale af de rigtige steder, så du kan bruge dem i dit husbyggeri. 

I kost- og mikronæringsterapi tager vi udgangspunkt i præcis den problematik, som du ønsker at få hjælp til. Det kan typisk være tilbagevendende uspecifikke ting som:  

  • hovedpine

  • hormonel ubalance f.eks. kraftig eller smertefuld menstruation

  • oppustethed/mavesmerter, sure opstød/reflux 

  • manglende energi 

  • ledsmerter 

  • nedsat immunforsvar 

  • fødevareintolerancer m.m. 

Raspberry and Various Nuts

Forløbet kan også være supplerende hjælp til mere specifikke diagnoser som f.eks.

Migræne
Leddegigt
Forhøjet blodtryk
Diabetes

Hvad kan jeg forvente?

Forløbet bliver tilrettelagt specifikt til dig ud fra et grundigt spørgeskema og en personlig kostdagbog. Målet er at sætte ind med de ændringer, som er præcise og relevante i forhold til dine symptomer, så du får resultater ud af din indsats. Ændringerne tager udgangspunkt i kosten, men kan suppleres med vitaminer og mineraler som tilskud. I min vejledning får du ingen præfabrikerede kostplaner, som du forventes at følge fra den ene dag til den anden. Du får derimod konkret vejledning i, hvordan du laver ændringerne i din hverdag, så det bliver overskueligt og ikke mindst langtidsholdbart! Vi kan alle klemme ballerne sammen en måned eller to, men det rykker først rigtigt, når vi får ændret vores grundlæggende vaner, så vores krop kan finde balancen. 

 

Har du spørgsmål - eller ønsker du at få afklaret om kost- og mikronæringsterapi er relevant for dig, så kontakt klinikken på kontakt@odensefys.dk eller på 25 50 20 22.

bottom of page